Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Dette er en introduktion til faget komparativ udenrigspolitik; en tværfaglig disciplin indenfor det videnskabelige studium af politik. Emnet er de faktorer, der ligger til grund for udenrigspolitikkens tilblivelse såsom politisk system, samfundsstruktur, rolle i international politik, de politiske personligheder. Tilblivelsesprocessen gennemgås i USA, Sovjet, England, Frankrig, Vesttyskland, Kina og Japan; desuden afsnit omfattende den tredje verden, småstater (dvs. Nordvesteuropa) og Danmark. Der vil sikkert overalt være interesse for emnet, men desværre er bogen noget tør ikke mindst p.g.a. den bevidst anvendte fagterminologi, hvor almindeligt dansk havde været udmærket. Et afsnit med leksikalske stikord hjælper ganske vist noget, men det forekommer mig utilstrækkeligt. Bjøl synes ret loyalt at give oplysning om sine kilder og at fremhæve forskellige gængse opfattelser. Måske er det af denne grund, at den negative tone, der omgiver fremstillingen af Sovjet, forekommer mig retskurrende i betragtning af, at bogen skal være en indføring til et videnskabeligt studium. Jens Otto Krag skal have givet Bjøl råd under bogens udarbejdelse; jeg ku' godt lide at vide, hvad den rådgivning har bestået i. Kan med sindsro anskaffes selv om man ikke har Bjøls International politik, 1972