Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre at lave en bog på 88 sider om den russiske revolution uden at den får et resuméagtigt præg og kommer til at minde om en udvidet leksikonartikel. Men Nørretranders har leveret en god oversigt, hvor begivenhedsforløbet er sat ind i en historisk ramme og selve revolutionen betragtes som enden på århundreders gæringsproces i zarernes Rusland. Vi oplever endnu engang, hvor trivielt, hvor mat og hvor ganske tilfældigt begivenhederne følger hinanden, hvordan Lenin til sin egen forbavselse med ét sidder med langt bedre kort på hånden end han havde turdet tro. Naturligvis er bogen, som oprindelig er søndagsuniversitetsforedrag, næsten blottet for henvisninger, men forfatterens navn borger for, at man tør tro ham på hans genfortælling