Lektørudtalelse

I forlængelse af tidligere bøger som Livsfilosofi (1986), Fornuft og følelse (1986) og Naturen og den menneskelige natur (1988) m.v. forsøger forfatteren at formulere en ikke-metafysisk tolkning af kristendommen og give udtryk for en immanent gudsforståelse. Inspireret ham har i første række Løgstrup, Jakob Knudsen og Karen Blixen, som der i bogens anden del gives grundige og loyale referater af, mens forfattere som Grønbech, Pullich, Sv. Bjerg og Paul la Cour analyseres kort, men præcist. Bogens første del beskæftiger sig med nøglebegreber som: livet selv, det ubetingede, grænsesituationer (skyld, tilfældighed, lidelse, døden) og Jesu livsforståelse (hvorunder MP giver sin personlige tolkning af en række prædikentekster). Afslutningsvis opsummeres forfatterens synspunkter. Kristendommen afvises som transcendent begreb, men MP fastholder dens værdi som vort møde med det ubetingede - i selvforglemmelse - med livet i sig selv i en aldrig afsluttet afklaringsproces, hvor detubetingede er forbundet med det relative og en endegyldig frelse ikke findes.Teologisk set er bogen diskutabel, men det er spændende læsning med redelige og grundige analyser formuleret i et klart og relativt let tilgængeligt sprog. Målgruppe og anvendelsesmuligheder må søges blandt læserne af de citerede forfattere såvel som af MP's tidligere bøger