Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Sceneinstruktør CMP elskede at høre sin mor fortælle om dengang hun var ung, og han har skrevet sin bog udfra et ønske om, at hans børn og børnebørn skulle kende deres rødder. Han er f. 1918 i Nyborg, hvor faderen, efter forsk, jobs, fik fast arbejde ved kommunen; pengene var små, og der var ikke råd til at lade drengen blive student, så han blev sparekasseass. med 50 kr. mdl. i løn. Bogen slutter med hans afrejse til Kbh. i 1936, til nyt arbejde og friplads på stud.kursus. Småkårsfolks levevilkår i en provinsby i 1920-30'erne skildres levende; CMP har valgt at digte frit om den tid, han ikke selv husker, men intensiteten stiger, når vi kommer frem til hans egen tid. En kammerats nye dukketeater gjorde voldsomt indtryk på drengen, som blev ivrig teatergænger: han syntes, at han hørte til på scenen, men fandt, at det var en umulig drøm. Bogen er underholdende; delt op i små kapitler, med overskrifter i gl. stil: 'Mælkesalget slår fejl'. 'En brækket arm' o. lign. Stor sats.Nyborgs lånere kan glæde sig, men det gælder også alm. 99.4-lånere, samtidshist., interesserede, samt mennesker, der er optaget af teater, fordi bogen peger hen på hans senere arbejde. En fortsættelse ville interessere mange