Lektørudtalelse
En ny bog i serien Vi kigger på, denne gang om Danmark. Bogen tager udgangspunkt i hele Danmark og kigger derefter nærmere på Århus og landsbyen Hyllested. Bogen fortæller på en god og overskuelig måde om forskellene mellem land og by. Der fortælles om dagligdagen - boligforhold, familier, undervisning og fritid. Der beskrives flot forskelle og fællestræk mellem landsby og storby. Bogen er i layout og opbygning som de øvrige bind i serien - med klare farvefotos og en let tilgængelig tekst. Jeg synes det er meget skægt, at det er Århus der er valgt som storbyen og ikke som ellers altid - København. Det gør bogen lidt anderledes, så den skiller sig ud fra de andre bøger børnebiblioteket har om Danmark. Bagerst i bogen er der ordforklaring, litteraturliste, adresseliste og register. Bogen henvender sig til børn fra 10 år