Lektørudtalelse
En god historie, som forfatteren selv siger i forordet. En historie som ikke bliver dårligere af, at blive godt fortalt. Forfatteren er journalist og har gennem en lang række samtaler med Brian Nielsen samlet stoffet, så hovedpersonen selv fortæller i sit velkendte umiddelbare og friskfyrsagtige sprog. Forfatteren tager dog selv til orde med nogle såkaldte scener, hvor vi ser begivenhederne lidt ude fra. Bogen er ikke kronologisk opbygget, men beretningen fremstår som et hele. Vi hører om "miljøet" i Korsør, hvor Brian har sine venner. Om familie og arbejde, men først og fremmest om boksekampene. Her er beretningen om de første amatørkampe spændende. Brian var altid undertippet, men bankede den ene farvorit efter den anden. Hans beretninger om iver, nervøsitet og indædt vilje, synes jeg er bogens mest underholdende del. Den professionelle periode er også godt fortalt, men den kender vi jo mere til fra aviser og TV. Der er en del sort/hvide stemningsmættede fotos og en rekordliste med alle Brian Nielsens kampe bag i bogen