Lektørudtalelse

Forfatter: Keld Lau Larsen

En meget velfortalt og personlig beretning, der både er præget af varm humor og sørgmodig smerte. Flemmingway var kælenavn for Flemming Helweg-Larsen som var halvfætter til forfatteren. Fra drengeårene var de tæt knyttet i et venskab, der holdt hele livet. Kælenavnet havde han fået af Tom Kristensen, fordi han beundrede Hemmingway og oversatte en af hans romaner til dansk. Herudover skrev han et par drengebøger og en rejseberetning fra Sydamerika, hvor han levede i 3 år. Han var meget pro-engelsk, og det kom som et chok for alle da han i 1941 meldte sig til Waffen-SS for at bekæmpe bolsjevismen. I 1943 deltog han i mordet på journalisten Carl Henrik Clemmensen. Straks efter krigen blev han arresteret og indrømmede med det samme mordet. Allerede i januar 1946 blev han henrettet efter en ny lov med tilbagevirkende kraft. Forfatteren har tidligere skrevet 3 erindringsbøger, hvor man genkender hans eminente stil og sprog. Satsen er usædvanlig stor og tydelig. Der er et sort/hvidt foto af Flemming Helweg-Larsen. Målgruppen er alle biografilæsere. En helt ny bog: Dansk dødspatrulje: en bog om SS-officer Søren Kam af Erik Høgh-Sørensen omtaler det ovennævnte mord indgående. Her er Flemming Helweg også omtalt