Lektørudtalelse
Sikkert i anledning af den aktuelle filmatisering med Matt Damon i hovedrollen genudgives anden del af Manden uden navn, der kom på dansk i 1991. Efter CIAs mislykkede attentatforsøg på dræbermaskinen Bourne, der i virkeligheden er David Webb, har denne trukket sig tilbage til tilværelsen som universitetslærer på landet. I Hong Kong dukker pludselig en ny dræber, der udgiver sig for at være Jason Bourne, op. Webb må trods hukommelsestab aktiveres igen og til det brug laver man et djævelsk set-up, der inkluderer kidnapning af og mordtrusler mod hans kone. En rasende spændende historie kulminerer forudsigeligt med et drabeligt opgør mellem den gamle og nye Bourne i kamp mod tiden og det net af intriger, ingen kan gennemskue. Bag det hele er en djævelsk plan for at skaffe kredse i Kina mulighed for at indtage kronkolonien og på sigt magten i hele Kina og resten af Østasien. En thriller med action for alle pengene, der desværre er med meget lille sats, men med filmomslag