Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Dahl Jensen

Kort om bogen

Det kendte og elskede eventyr om Snehvide i en smukt illustreret billedbog til højtlæsning for børn i alderen 4-8 år

Beskrivelse

Forfatter og illustrator har tidligere illustreret andre kendte eventyr som fx Tommelise (Ill. Quentin Gréban). I denne billedbog er det Grimms historie om Snehvide og de syv dværge, der er illustreret af Quentin Gréban og har dansk tekst af Lena Lamberth. Der er en helsides illustration for hvert dobbelt opslag samt en illustration på tekstsiden, der viser, hvad der foregår i eventyret. Forsiden viser Snehvide på flugt i den mørke skov. Bagsiden viser de 7 små dværge omkring spisebordet suppleret af en indholdsbeskrivende tekst

Vurdering

Mange har fortolket Grimms eventyr om Snehvide både tekstmæssigt og i kraft af illustrationerne. I denne billedbogs udgave er det især illustrationerne, der bør fremhæves for deres blide og poetiske udtryk. Teksten er forholdsvis enkel og kan godt læses højt fra ca. 4 år, da de flotte akvarellignende illustrationer hjælper godt på vej i forståelsen

Andre bøger om samme emne

Der er udgivet mange udgaver af Snehvide også som billedbog. Senest er kommet Snehvide (46 sider) fra Disney. Tidligere er kommrt Pia Thaulovs Snehvide (Ill. Pia Thaulov), der nok minder mest om denne nye udgave med sit billedmæssige dramatiske udtryk