Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Kort om bogen

Stemningsfuld og smuk billedbog om pigen Luna og hendes møde med månefisken. For børn på 4-7 år

Beskrivelse

Pigen Luna kan en aften ikke sove og kikker ud af vinduet. Her ser hun en svævende trist fisk, som hun inviterer indenfor. Luna vil gerne beholde sin nye ven, men hendes forældre synes ikke om det. Fisken og Luna kan ikke rigtig forstå hinanden, men Luna tror at fisken gerne vil hjem. Hun forklæder fisken, og de besøger en sushi restaurant, men det var ikke det rigtige sted. Derefter tager Luna den svævende fisk med til havet, og de to sejler ud på havet. Fisken dykker ned i vandet, men kommer skuffet op igen indtil den ser månestrålerne skinne i vandet, og så smiler fisken for første gang. Den svæver op mod månen, og Luna sidder fremover i vindueskarmen, når hun ikke kan sove og ser fisken svæve op mod månen. Illustrationerne er malede i mættede, dæmpede mørke farver. Illustrator og forfatter kendes på dansk også for Ib er et æg og Fugl

Vurdering

Det er en stemningsfuld æstetisk smuk billedbog, hvor hver illustration nærmest er et kunstværk i sig selv. Historien giver plads til tanker og fantasi

Andre bøger om samme emne

Månen bruges ofte som symbol på noget mystisk eller mytisk, også i billedbøger som fx i Månetårnet, hvor det er en dreng der har længsel mod månen. I Op til månen er det en gruppe dyr der gerne vil rejse til månen