Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Linde Larsen

Kort om bogen

Tysk roman som favner perioden 1989 op til dag set gennem en række personer i og omkring prostitutionsmiljøet i en række tyske byer. Til alle læsere som elsker store romaner i såvel omfang som indhold

Beskrivelse

Prostitutionsmiljøet i Tyskland er omdrejningspunktet i fortællingen om det genforenede Tyskland. Vi møder alt fra driftige forretningsmænd til luderne i lejlighederne, klubberne og på gaden. "Den gamle" sidder tungt på prostitutionsmarkedet, men andre vinde blæser efter genforeningen, og både bagmænd og sexarbejdere skal forholde sig til den nye virkelighed. Det er en kollektivroman med mange ord, som i hastige sansninger, tilbageblik og associationer beskriver virkeligheden i dagens tyske Europa

Vurdering

Bogen er en slags moderne Berlin Alexanderplatz og på alle måder en stor roman, som er skrevet autentisk og realistisk men også med sine lyriske passager. Den er ærlig og kompromisløs i sine skildringer af sexindustrien og dens iskolde kontanter, der præger bagmænd, kunder og sexarbejderne. Det er ikke en feel-good roman. Den kræver sin læser, ganske som Clemens Meyers Dengang vi drømte, der også beskriver Tyskland efter murens fald med vægt på det tidligere Østtyskland

Andre bøger om samme emne

Bogen ligger fint i forlængelse af Dengang vi drømte. Simple storys beskriver også følgerne af den tyske genforening