Lektørudtalelse

Forfatter: Marion Tirsgaard

Kort om bogen

Selvbiografisk pigebog, hvor Zakiya Ajmi med humor og alvor kommer med personlige tanker og historier fra sit eget pigeliv. Til 13-16-årige piger. Bogen vil også have nostalgisk værdi for unge kvinder, der er vokset op med Anne Gadegaard og Arto

Beskrivelse

I brudstykker fortæller forfatteren historier fra sit eget liv, fra hun gik i 3.-4. klasse og op til livet først i 20erne. Bogen er ikke en kronologisk historie, men plukvise erindringer og personlige tanker om fx at være skilsmissebarn, vigtigheden af venskaber og venskabets mekanismer, pinligheder og sortsind til forelskelser og den allerførste gang. Bogen er delt op i kapitler med både korte og længere afsnit. Zakiya Ajmi debuterede som 19-årig med billedbogen Mikro Mille og har siden udgivet flere børne- og ungdomsbøger, fx Den sommer alt voksede vildt. Forfatteren har selv illustreret

Vurdering

Det er en velskrevet pigebog, der med humor og alvor berører emner, som de fleste unge piger vil kunne spejle sig i. Den selvbiografiske form og brudstykkerne af et virkeligt pigeliv sammen med forfatterens egne illustrationer, giver bogen en ægthed, der gør indtryk

Andre bøger om samme emne

Der er mange pigebøger, der kredser om identitet og overgangen fra barn til voksen. Bogen minder om fagbøger som fx Jeg elsker at være pige - i hvert fald det meste af tiden, blot i en fiktiv udgave