Lektørudtalelse
Kort om bogen
Læs videre om "De mægtige vikinger" på engelsk og denne gang om børnene Arne og Astrid, der får høvdingen på nakken. Velegnet til engelsk læsetræning fra 10 år
Beskrivelse
Børnene Arne og Astrid lever i vikingetiden og mens de er ude og passe kvæget, bliver det stormvejr og de kommer ved et uheld til at jage høvdingens får på flugt. Høvdingen kræver nu erstatning hos deres far, så hvad skal de nu gøre? Historien suppleres af farvede illustrationer på hvert dobbeltopslag og viser et nedslag i handlingen. Teksten er sat med tydelige bogstaver i to kolonner og i korte kapitler. Bagerst er der fakta om markedet i Ribe og ordforklaring med både tekst og billede på særligt svære ord på engelsk. Forsiden viser den vrede høvding midt på marken i det skrækkelige uvejr. Denne bog er anden del af The sacrifice feast
Vurdering
En fin fakta og actionfyldt historie om vikinger på engelsk til den let-øvede læser
Andre bøger om samme emne
Af andre titler på engelsk om vikinger kan nævnes Visiting the viking village og ellers findes fx The first hunter også en historisk letlæst bog på engelsk for samme alder eller Icarus - the flight from Crete