Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

En kvindes rejse mod sig selv med et puf fra en femme fatale forfatter. Til modne kvindelige læsere af kvinderomaner

Beskrivelse

Annas liv kører i tomgang. Hun er havnet alene i Paris på ægtemandens Jonas' båd. Her møder hun tilfældigt den dansk-franske forfatter Sophie Berger, som lover at hjælpe hende med at komme igang med den roman, hun gerne vil skrive, på den betingelse at de indgår en pagt: Anna skal gøre nøjagtigt som Sophie siger. Anna er modvillig og angst, men bliver mere og mere fascineret af den gådefulde Sophie, som får Anna til at gøre ting, hun ikke i sin vildeste fantasi havde drømt om. Regitze Schrøder er forfatter og cand.mag

Vurdering

Skildring af en usikker kvindes indre rejse mod et mere autentisk og sanseligt selv, og forløsning af forfatterdrømme. RS lægger op til et femme fatale drama, som dog hurtigt tager en brat og uventet drejning hvor magtbalancen ændres, og det oprindelige tema går lidt tabt, indtil trådene knyttes igen mod slutningen. Velskrevet roman om en moden kvindes forligelse med sig selv og sin fortid, med ikke helt overbevisende virkemidler, inspireret af Karen Blixens besiddende relation til unge mandlige digtere

Andre bøger om samme emne

RS har tidligere udgivet romanen Når tavshed taler om to kvinder, der har manden Andreas til fælles. Den man mindst venter handler også om opgøret med pæn-pige rollen