Lektørudtalelse

Forfatter: Jørgen Bartholdy

Kort om bogen

Den solidaritet der fik et enigt folketing til at bakke op bag en støtte til invasionen i Afghanistan, er efter tabet af unge danske liv afløst af en næsten kollektiv fortrængning. Nagieb Khaja er en af de få der fastholder vigtigheden af, at huske Afghanistan som et land i krig hvis ofre er lige så vigtige som vores, og hans bog vedkommer alle

Beskrivelse

2. udgave af Khadjas anmelderroste Historien der ikke bliver fortalt fra 2011 er udvidet med beretninger om yderligere et par rejser til landet. Khadja rejser som få journalister rundt i Afhghanistan uden de sædvanlige vestlige "førere" og det giver ham et indblik i afghanernes hverdag og konfliktens forløb. Den nye udgave præsenterer den seneste udvikling i landet. De første ca. 300 sider, der fortæller om historien, udviklingen hen i mod invasionen i 2002 og tiden indtil ca. 2010, er uændrede, men de sidste ca 75 sider er helt nyskrevne og baseret på senere rejser

Vurdering

Khaja er en fremragende journalist, som med ganske få rids kan fange en situation. Han formidler sin egen splittelse mellem en normaldansk hverdag og en rå afghansk virkelighed, og der er ikke nogen hul forfængelighed over hans optagethed af situationen i Afghanistan. Bogen blev rost i 2011 og der er ingen grund til at ændre det. "Historien der ikke bliver fortalt" er stadig en af de væsentligste bøger, der er blevet skrevet på dansk, i de sidste mange år

Andre bøger om samme emne

Puk Damsgaards Ulvehjerter vil interessere samme gruppe læsere