Lektørudtalelse

Forfatter: Jacob Holm Krogsøe

Kort om bogen

30 noveller der afsøger forskellige afkroge af science fiction-genren, hvor genren blandes med gys og andet godt. Eksempelvis en novelle i "du er selv hovedpersonen"-stilen. Til science fiction læsere

Beskrivelse

Årets novelleantologi, "Lige under overfladen 12", fra Science Fiction Cirklen indeholder 30 noveller fra 30 forskellige danske forfattere. Derudover er der et forord skrevet af samlingens redaktør Carl-Eddy Skovgaard, og et efterskrift hvor alle de medvirkende forfattere præsenteres. Novellerne varierer i længde fra 4-28 sider og har titler som "Sidste dans", "Flugten fra Spejlkode Nr. 1" og "Den store dronedag". Samlingen indeholder noveller fra debutanter og fra etablerede navne som Lars Ahn, Gudrun Østergaard og Amdi Silvestri

Vurdering

Samlingens største styrke er mangfoldigheden og at man får alt fra tidsrejser, aliens, parallelle verdener, rejser i rummet, dystopier, satire og meget andet. Samlingen er fint redigeret. Ikke alle noveller har et højt niveau, men overordnet set er samlingen en underholdende og spraglet oplevelse. Blandt de bedste noveller er titelnovellen "Efter fødslen" hvor grundideen og fortælleformen er spændende. Ligeledes er "Mordet på den sidste homo sapiens" skarp, og generelt er der langt flere gode end dårlige noveller

Andre bøger om samme emne

Udgivelsen minder om tidligere års science fiction novelleantologier, som De sidste kærester på Månen og Lidenskab og lysår, der også er skrevet af danske forfattere