På onsdag d. 10/09 2025 kan der om formiddagen være nedetid på eReolen.dk, da eReolen.dk lukker og eReolens funktionalitet vil fremover kunne findes på bibliotekernes hjemmesider. Læs mere her: https://ereolen.dk/tema/ereolens-hjemmeside-lukker-fra-paa-onsdag

Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue Hansen

Kort om bogen

I lufthavnen er Ivan pludselig væk. Men Ivan har det sjovt, da han på ryggen af kufferten suser rundt på bagagebåndet. Letlæst fra 1. klasse

Beskrivelse

Ivan og mor skal til Paris. I lufthavnen kan mor pludselig ikke finde Ivan, da kufferten er afleveret. Ivan går op på bagagebåndet, og han kører sammen med kufferten og andet bagage rundt på båndet. Det er som en tur i Tivoli. Senere får han hjælp og bliver kørt tilbage til mor i en sej bil. Bogen hører til serien "Lydret 3", der har lix 7/ let-tal 9 med mange lydrette og lydnære ord med op til tre stavelser. Omslaget viser Ivan, der glad suser rundt på bagagebåndet. Der er læsebearbejdede opgaver, elever kan løse på forlagets hjemmeside

Vurdering

"Ivan er væk" er en sjov lille fortælling, som vil fange læserne og give dem en god læseoplevelse. Sproget er godt og nutidigt. De mange finurlige illustrationer af Peter Hermann understøtter og udvider den letlæste tekst. Omslaget er hårdt, og illustrationen slår stemningen an

Andre bøger om samme emne

I serien er tidligere udkommet Gæt en bil, Ivan!. Ivan er vild med biler, og sammen med far gætter han bilmærker. I bogen Åh nej, Jens og Liv får far fat i en forkert kuffert, da de er på en rejse. Den har et let-tal på 11