Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Brynildsen

Kort om bogen

Babelsmyten bliver vendt på hovedet i denne science fiction-klassiker af H.G. Wells, hvori menneskeheden forandres totalt, da en komet passerer tæt forbi Jorden. For science fiction-fans i alle aldre

Beskrivelse

Vi starter i den mørke industrialiserings tid, hvor vi gennem William Ledfords øjne oplever et samfund præget af disharmoni. Da en komet passerer tæt ved Jorden, forvandles mennesket af kometens stjernestøv, og en ny, bæredygtig og mere rationel verdensorden kan tage sin begyndelse. Forfatteren H. G. Wells gjorde i denne periode meget i utopier og alternative verdensordener, fx i A modern Utopia, hvori en styrende kaste af altruistiske individer efter platonisk skabelon styrer verden. I The world set free finder menneskeheden sammen i et utopisk samfund, da en verdensomspændende krig truer

Vurdering

Selvom historien har mere end 100 år på bagen, er der noget eviggyldigt i de emner, Wells berører. Han udfordrer bl.a. monogamien i sit syn på åbne forhold, som hovedpersonen Ledford (og Wells som privatperson) praktiserer. Han præsenterer også en natur og en klode, der er trængt af industriens forurening, men som endnu kan reddes ved en fælles indsats

Andre bøger om samme emne

Modsat Wells' utopier forvandles menneskeheden i de fleste moderne bøger negativt af udefrakommende faktorer, se fx Station 11, Lock in og Vejen