Lektørudtalelse
Kort om bogen
Er du til en god hjemmelavet kryddersnaps? Så giver denne bog inspiration, praktiske råd og vejledninger. For læseren der gerne vil til at eksperimentere med kryddersnaps
Beskrivelse
Bogen indledes med et kort forord, hvori der argumenteres for tilblivelsen af denne bog. Herefter følger selve tekstdelen, med indhold som: "Artsbestemmelse af planter mv", "Indsamling og opbevaring af råvarer", "Strategier og tommelfingerregler" samt "Fortynding af essens". Næste del indeholder opskrifterne, hvoraf der er seks stk. med bl.a. "Gul Snerre" og "Revling". Afslutningsvis er der tre tillæg samt et kort efterskrift. Teksten er løbende flankeret af billeder, faktabokse, grafer m.v
Vurdering
Bogen har en god blanding af praktisk og videnskabelig tilgang til emnet. Teksten er velformuleret og letlæst, og de mere avancerede dele af bogen er grundigt forklaret. En spændende bog, der efter et par timers læsning bestemt har vækket min nysgerrighed udi kunsten at lave kryddersnaps
Andre bøger om samme emne
For yderligere opskrifter og/eller inspiration til de gyldne dråber se: Brændevin på vilde bær og urter eller Brændevinsgrisen