Lektørudtalelse

Forfatter: Dorthe Marlene Jørgensen

Kort om bogen

En fortælling om en række kvinder, fra 1600-tallet og frem til nutiden, hvis skæbner flettes sammen. Til læsere af en anderledes roman, der kombinerer viden, ånd og den spirituelle verden

Beskrivelse

I 1688 møder vi 16-årige Dakota, der er en ung indianerkvinde, der skal optages som elev hos sin mor, der er shaman. Hundrede år senere, i 1770, møder vi overklassepigen Bianca på 17 år. Hun er dog langt fra det liv, hvor man pynter sig, går til baller og spiser fin mad. Hun beslutter at forlade sin familie, sammen med sin hest og sine hunde, for at leve i pagt med dyrene og naturen. Dette bliver en fantastisk rejse for hende, men også en, der er markant anderledes end det overklasseliv, hun har været vant til. I nutiden møder vi kunstneren Leonora på 48 år, der er meget åben for det spirituelle og oplever mange ting, hun ellers troede var umulige. Ligeledes i nutiden møder vi den unge studerende Filippa, der nok er mere skeptisk, men også åben for den alternative verden. De fire kvinders skæbner væves sammen på en helt særlig vis

Vurdering

Meget interessant roman, der på flot vis skildrer de forskellige kvinder og med succes får vævet emner som reinkarnation og kommunikation med dyr ind i fortællingen. Et meget flot og billedrigt sprog med smukke naturbeskrivelser

Andre bøger om samme emne

Der findes flere romaner med reinkarnation, fx i Miramares sjæl, men ikke hvor det kombineres med evnen til at kommunikere med dyr, eller hvor viden og det spirituelle forenes som i nærværende bog