Lektørudtalelse

Forfatter: Therese Bjerre Ekman

Kort om bogen

14 historier med figurer fra nogle af Disneys populæreste film som hovedpersoner. Billedbog, fra 4 år

Beskrivelse

Hoved- og bifigurer fra Disneyuniverset er omdrejningspunktet i disse historier. Fortællingerne er nye, men foregår i omgivelser man kender fra filmene. Det er korte historier om fx at gøre klar til en fest, at blive væk og blive fundet igen, at få nye venner eller at sørge for at retfærdigheden sker fyldest. Alt ender naturligvis godt. Figurer og omgivelser er fra filmene Vaiana, Aristocats, Tornerose, Pinocchio, Coco, 101 dalmatinere, Løvernes Konge, Zootropolis, Junglebogen, Peter Plys, Dumbo, Find Dory, Askepot og Bambi. Bogen er gennemillustreret i ny og klassisk Disneystil

Vurdering

Historierne kan læses uden at kende filmene, men vil nok appellere mest til dem der har set de forskellige film. Sproget er en lille smule stift. Det er en flot bog i hårdt bind og med bogsnor. Den vil ikke skuffe Disneyfans omkring førskolealderen

Andre bøger om samme emne

Der er mange Disneybøger. Af nyere kan fx nævnes Askepot, Bambi og Løvernes konge, som er korte udgaver af historierne fra filmene