Lektørudtalelse

Forfatter: Line Hoffgaard

Kort om bogen

Virkelighedsnær roman om illegal indvandring til USA. Bogen henvender sig til læsere af skæbnefortællinger og aktuelle problemstillinger omkring flygtninge

Beskrivelse

Den unge mexicaner Juan betaler for at blive smuglet over grænsen fra Mexico til USA for at tilslutte sig sin far, der flygtede mange år tidligere. Mange latinoer krydser grænsen illegalt og dør af tørst i forsøget i ørkenområdet eller bliver fanget af patruljerende grænsepoliti og lokale patrioter. Grænsebetjent Steve og den pensionerede general Glenn, som ejer en farm langt grænsen, gør deres for at fange de illegale indvandrere fra syd. Henover et døgn følger romanen Juan, Steve, Glenn og flere andre bipersoner ved grænsen. Romanen handler også om far-søn-relationer. Der er sort-hvide fotos indimellem. Journalist Tage Majland har skrevet romanen efter en reportagerejse ved grænsen mellem USA og Mexico

Vurdering

Romanen dykker ned i en aktuel problemstilling omkring illegal indvandring og viser sagen fra flere sider. Handlingen er realistisk men virker til tider gentagende ligesom de to personer Steve og Glenn virker uforløste. Der er spændingsmomenter uden at der er tale om en spændingsroman

Andre bøger om samme emne

 Señor Peregrino handler om en illegal indvandrer fra Mexico og Tortilla-tæppet skildrer kontrasten mellem et mexicansk indvandrerpar og et ærkeamerikansk ægtepar. Der findes en del litteratur om flygtninge, fx Et andet menneske, et andet liv