Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Just

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Som en naturlig udbygning af bogen "Verdens bedste : Danmarks vej til Mexico - mål for mål" følger nu denne kortfattede gennemgang af begivenhederne i Mexico sommeren 1986. Hovedvægten er lagtpå Danmarks indsats med kampreferater fra de fire kampe, landsholdet opnåede, og med omtale af kvartfinaler, semifinaler og endelig finalen mellem Vesttyskland og Argentina. Derudover rummer bogenkorte afsnit om landstræner Piontek, anfører Morten Olsen, Argentinas træner, Maradonas klassespil, og bogen afsluttes med en række statistiske oplysninger, holdopstillinger, resultater,topscorere, VM-slutrunden 1930-1986, osv. Skrevet i et rapt og flydende sprog, hvor facts blandes med små anekdotiske indslag, illustreret med sort/hvide fotos og med skitsetegninger af de danskescoringer, står denne bog sig i den strøm af litteratur om VM-slutrunden, der allerede er udkommet, og er med sit ganske andet sigte end Høyer Hansens meget grundige og saglige gennemgang af heleVM-runden en god lilleappetitvækker, der vil appellere både til børne- og voksenbibliotekets lånere