Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Hos onkel og tante i et kolonihavehus nær hovedstaden er Roald og hans halvfætter Halfdan henvist til at tilbringe deres sommerferie. De keder sig inderligt og venter blot på, at noget skalske. Det gør der. Meget. For når begivenhederne ikke vil komme til dem, opsøger de dem ved at gå på jagt efter et kidnappet spædbarn og gå på særpræget havearbejde hos sagesløse naboer og genboer.De bortfører et mistænkeligt barn, det er blot ikke det kidnappede, men i bunden af liften er der gemt tusinder af stjålne kroner. Det er Roald, der fortæller, og det er en skæg-og-balladehistoriefortalt i et nutidigt sprog, hvor sprogblomsterne mest stammer fra tidsler. Med drengene kommer man ud og ind af kolonihaverne på alle døgnets timer, og det er morsomt! Illustrationer og omslag ertegnet i en karikeret, lystig streg af Per Tønnes Nielsen. Kan læses fra 9-års alderen