Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Bradley er velkendt for hendes 4-bindsværk Tågerne omkring Avalon - en mytologisk fantasy. Herværende bog er derimod en rendyrket science fiction. Historien foregår langt ude i fremtiden, oglæseren føres rundt i det meste af galaksen. Den 17-årige Bart gennemgår frivilligt en plastisk operation, der får ham til at ligne en af de mystiske aliens - lharierne. Han udspionerer lhariernefor at afsløre den drivkraft, som giver lharierne monopol på interstellar flyvning. Det er en velskrevet og elementært spændende bog. Den er oprindeligt skrevet i 1963 og indeholder da ogsåadskillige elementer fra den såkaldte hårde science fiction, der var dominerende i genrens tidligere periode. Her anes dog allerede en tendens mod den bløde science fiction, der lægger mere vægt påat berette om relationer mellem mennesker eller som her mellem mennesker og fremmede væsener. Handlingen afvikles i et kvikt tempo, sproget er godt og flydende og personbeskrivelserne er rimelige.Bogen er ikke nogethovedværk indenfor genren, men et sobert stykke håndværk med et humanitært budskab. Til voksenudlånet og ungdomshylden