Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Emanation betyder udstrømning/udstråling, og det, der stråler ud fra denne digtsamling af Gustava Brandt, den første af en ny atelier-serie på tre, er først og fremmest skriveglæde, dernæst påanden hånd Pablo Picasso, hvis Vollardsuite har inspireret Gustava Brandt. Digtene fortæller om livet i en billedhuggers værksted, samlivet mellem stenen, der udvikler sig til skulptur,billedhuggeren og modellen. Det havde været rart i bogen også at se Picassos grafik aftrykt, men nu den ikke er der, ser man den i digtenes beskrivelse af legen, kampen, begæret og spændingspunktetmellem de kunstneriske krav og hverdagens påtrængende behov. Gustavas evangelium i bogen står i sidste digt, nr. 23, der bekender sig til øjnenes hede lyst: æd ikke skueretten/øjnenespragt/afholdende luxuria/hvor verden er skøn/strålende/dyret solskinnet. Det er flot, gennemført poesi, som er skrevet af en lyriker, der har en klar fornemmelse af kunstens og livets væsen. Enmeget sikker digtsuite, som også hører tilblandt de mere tilgængelige af Gustava Brandt