Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Den 28/4 1789 udbrød der mytteri på HMS Bounty, der var på vej til de vestindiske øer med stiklinger fra brødfrugttræet, som Bounty havde hentet på Tahiti. Løjtnant Bligh blev sammen med endel af besætningen sat i en jolle, og Fletcher Christian sejlede videre med Bounty. Begivenheden og hvad deraf fulgte er velbeskrevet i litteraturen (Nordhoff og Hall samt Maxwell), på film og ifaglitteraturen (Bengt Danielsson: Mytteriet på Bounty som det virkelig var). Nu har AFR efter års studier på lokaliteterne i Sydhavet og efter studier på biblioteker m.v. skrevet sin version afhistorien. Og den er spændende! AFR løser opgaven meget fint, og der er kommet en interessant bog ud af anstrengelserne. Historien føres op til nutiden med et besøg på Pitcairn hos nogle afChristian's efterkommere. Illustrationerne er velvalgte. Der er benyttet en del originale tegninger og samtidige stik og nyoptagne fotos. Til alle ill. er der grundig tekst. Bogen kan læses af allesom den spændende historiskeberetning, den er, men også som en god (sø)røverhistorie. Afsluttes med personliste, kronologi, litteraturliste samt stikordsregister