Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Feigenberg debuterede 1980 med den lovende Du skal ikke skånes - og i dette opfølgende opus bevares debutens symbolske/allegoriske form, måske også her lidt knirkende eller overtydelig, i detmindste efter min smag. Historien er ellers god. Den vanskabte dværg Frederik Kemp bliver p.g.a. et stort tegnetalent og en "vens" ikke mindre talent for markedsføring leder af en kultagtigbevægelse "Xemp Expérience Movement for Power" med de svages styrke som budskab. Mordet på John Lennon giver "vennen" den idé at gøre Kemp til helgen: også han skal myrdes. Og det lykkes sådan set:romanens handling udgøres hovedsageligt af den dødeligt sårede Kemps tilbageblik, mens han plasker om på et uhyggeligt krydstogtskib i Middelhavet, hvor trådene samles. Feigenberg har specielt iKemp-figuren skabt et rummeligt symbol, og romanen bekræfter hans talent for at skrive en slags "fantastiske historier" i nutidsrealistisk régie. - Romanens form gør den ikke helt let læselig, dener springende, med enindlagt dagbog, og skønt sproget ikke skulle volde problemer, henvender bogen sig primært til den gruppe lånere, der i forvejen interesserer sig for den lidt eksperimenterendemoderne danske roman. Men den fortjener en chance