Lektørudtalelse

Storfangeren Aron og hans danske ven Niels (et selvportræt?) danner rammen omkring denne desværre ikke særlig fuldbårne debatroman fra et lille grønlandsk udsted. Den første og bedste del (somforegår fra 1944 et par år frem) er en fordringsløs skildring af to drenges venskab med en nødlanding på en isoleret ø som det dramatiske højdepunkt. Anden del skildrer adskillelse, misforståelse,modning og forsoning ved et dødsleje, hvor Niels' lægekunst intet formår; men desværre udarter den til idelig debat om det nye Grønland og danskernes misligholdelse deraf. Problemerne er væsentligenok, men forfatteren synes at have sat sig mellem to stole. Som debatstykke er hans bog for diffus og u-gennemarbejdet, som litteratur for spinkel i menneskeskildringen og for upersonlig i sproget.Gengivelsen af naturskildringer, friluftsliv og jævne, enkle følelser er forfatterens styrke, ikke debatten. Han er underholdende og let læselig, men ingen større kunstner. Anskaffes somforfatterens tidligerebøger med grønlandsk motiv