Lektørudtalelse

Forfatter: Poul G. Thye

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

KI, der forrige år debuterede med en glimrende erindringsbog, Den kinesiske tråd, deltog under 2. verdenskrig, som frivillig i den amerikanske hær, i krigen i Østen. Hans oplevelser herfra harudmøntet sig i en lille roman om en dansker, der som medlem af OSS deltager i specialopgaver i Burma og Kina, dels i en commando-aktion mod en bro, dels som kontakt/støtte til kinesiske partisaneri Yunnan-provinsen. Uden forloren helteromantik giver Kl en både spændende og troværdig beskrivelse af et par af de, hver for sig små, men sammenlagt vigtige, aktioner og af den indflydelse, krigenkan få for deltagerne - hovedpersonen overlever krigen, men ikke det nederlag, han føler at have lidt i forholdet til den pige, han traf før krigen. Spændende, og alligevel behersket i sinevirkemidler, placerer bogen sig i den bedre ende af genren. Trykt med en relativt stor og let læselig skrifttype