Lektørudtalelse

Forfatter: Karin Vibeke Schou

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Nærværende bog er første del i en serie om Universets skæbne. Som meget af den øvrige science-fiction-litt. focuserer bogen på, hvordan verden ser ud, når den udplyndring og forgiftning afjorden, som nu finder sted, har varet i yderligere 1000 år. I dette tilfælde har den uundgåelige 3. verdenskrig delt jorden op i 3 adskilte magtkoncentrationer. Folk lever stadig på jorden el.rettere under den, magten ligger hos rumfarten, og dem der ejer uranet. Bogen følger en ung mand, Len Renberg, som har bevaret en vis oprørs- og selvstændighedstrang og anskaffer sig sit egetrumfragtskib. Derved bliver han tilfældigt udvalgt af Universets Skæbne (en selvstændig tankekraft i universet) til sammen med en kvinde at emigrere til Andromeda-galaksen. Bogen slutter med, at denår frem til galaksen, flg. bind må formodes at fortælle om deres nye planet. Det er en meget spændende og interessant sc.-f.-roman, som på trods af, at den har mange lighedspunkter med andre igenren, har sin værdi derved, atden på en meget utvetydig måde kæder science-fiction-beretningen sammen med udviklingen af det 20. årh.'s samfund. Læseteknisk og sprogligt svær, selvlæsning fra 14år. 126 s