Lektørudtalelse

Beretningen om, hvad der videre hændte drengen Ingemar Johansson fra Mit liv som hund, fortælles af den ca. 30-årige Ingemar. Voksentilværelsen startede, da han som 16-årig jungmand stod tilsøs. Han er nu kandidat i samfundsvidenskab midt i en opslidende skilsmisse fra den 'frigjorte' Louise. Fortid og nutid klippes sammen. Med ironisk distance fortælles om det barske liv til søs,samtidig afsløres hulheden i det akademiske miljø. I. lever stadig et hundeliv. I groteske, tragikomiske scener - Afrika, Frankrig, Sverige tur/retur- afdækkes hans egentlige rejse: hans søgenefter den sømandsfar, han aldrig lærte at kende. Bogen rummer mange facetter: kønskampe, den akademiske selvtilstrækkelighed, sømandslivets fristelser. Stærkest står dog det overbevisendepsykologiske portræt af den veluddannede, yngre mand i eksistentiel krise. Den gradvise afdækning af hans skyldfølelse ved moderens død og hans evige jagt efter en faderskikkelse viser, hvor hundenligger begravet. Der er megenalvor bag humoren. Kendskab til Mit liv som hund er ikke strengt nødvendigt, der er hyppige referencer til begivenheder i denne bog. Man bør dog læse den først,såfremt man ønsker den voksne I.s skæbne sat i relief