Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Hald

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

I det syvende helvede er den 22-årige forfatters debut. Det er en psykologisk ungdomsroman om 16-17-årige Malmcolm, der er opvokset i en velhavende skuespillerfamilie, hvor faren er død, ogdet vigtigste er at værne om hans glamourøse image og hygge sig. M. er tryghedsnarkoman og ekspert i at tilpasse sig og leve op til omgivelsernes forventninger - specielt morens og kærestens.Efterhånden giver det bagslag, og han flygter ind i en drømmeverden. Shakespeares Macbeth bliver en besættelse for ham, og alt, hvad han siger, er citater fra stykket. Der kommer antydningerundervejs, men først til slut afslører hushjælpen, at baggrunden for M.s psykiske krise er, at faren har udsat ham for grov vold. Sproget er godt og varieret og præget af en ironisk distance. Dettesamt den lidt ondskabsfulde udlevering af hovedpersonerne og miljøet er medvirkende til, at romanen taler mere til intellektet end til følelserne. Der står meget mellem linierne i denne krævende ogusædvanlige ungdomsroman, dervil kunne kaperes af modne unge fra 15 år og også er af interesse for voksenafdelingerne. Tegningen på forsiden og bagsideteksten indicerer mere sex end romanenspsykologiske indhold berettiger til