Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Genfortælling af de kendte sagn om Thyra Danebod. Bogen er bygget op som en kronologisk skildring af Thyras liv begyndende med Gorms rejse til Holsten for at fri til den smukke og kloge datteraf Harald Jarl, Thyras tydning af drømmen om okserne, sagnet om Dannevirke og Daneastsagnet. Som afslutning en kort redegørelse for de historiske facts vedrørende Gorm og Thyra og for de kilder,forfatteren har benyttet. Sagnene er fortalt på en spændende og medrivende måde i et letforståeligt sprog og illustreret med mange tegninger, der passer fint til stemningen. Bogen virker som enomredigering og omskrivning af de sagn om Gorm og Thyra, som findes i Danskerne og deres land. Riget samles, s. 87-110 (samme forfatter, omtrent samme særhedsgrad og for næsten sammealdersklassetrin men med illustrationer af Thormod Kidde). Derudover kan sagnene bortset fra sagnet om Dannevirke findes i en lidt kortere form i Preben Lunds: Dramaer i Danmarks historie. År 400 -1448, der også henvender sig tilsamme aldersklasse. En spændende, medrivende bog, men emnet er ret godt dækket ind. De to nævnte bøger er placeret i gruppe 96, mens denne er rubriceret underskønlitteratur. For børn fra ca. 10 år