Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Wendelboe

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Bogen er en romantisk roman - handlingen udspiller sig i tidløs middelalder, vi er blandt tatere med ukendte ritualer, og vi møder tvillingeparret som symbol på splittelse. Inge og Arild -tvillinger - sønner af lensmanden, Arild er forsvundet, Inge søger efter ham - og træffer på sin færd de tatere, Arild har opholdt sig hos. Taterne tror, at Inge er sin bror, Pigen Isis også, ogInge lader dem blive i troen, da han forelsker sig i pigen. Men taterne er fredløse, lensmanden selv iværksætter deres udryddelse, og Inge dræber ham for det - og bliver henrettet. Forinden er ogsåArild død, deres identiteter flyder sammen. - Et par citater: 'Kun i kærligheden og dybt inde i de uendelige skove taler livet og døden med den samme stemme!' og 'Ingen straffer guderne værre endden gode, som gør det onde' - dette som tolkningsnøgler og stilprøver. Sproget er altså højtstemt, nok så alvorsfuldt og tykmælet, at det vil blive stikkende i halsen på mange. Med tematikken:splittelse/heling, at levemed naturen (taterne) typisk for Lundbye, en naturlig opfølgen af f.eks. de Alvidende fortællinger, 1986. Bogen er et bearbejdet filmmanuskript (filmpremiere primoapril), og det vil formentlig betyde ekstra efterspørgsel, ellers anv. f.eks. som førnævnte