Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Når man i sin pure ungdom har slugt Mielches Ovre i staterne (1938), er det ganske spændende at læse om hans gensyn med »God's Own Country«. Lad det være sagt straks, at USA-øst ikke er dengrundige rejsehåndbog, vi har så hårdt brug for. Den er meget underholdende, men også meget overfladisk. Mielche erklærer, at han helst undgår millionærer, storbyer og skyskrabere. New York ogChicago må således nøjes med at få et par ord med på vejen i forordet. I New England-staterne og i Sydstaterne føler Mielche sig godt tilpas, mens han i industriområderne forståeligt nok sukkerover den megen forurening. Hakon Mielche, der angiveligt har 60 år bag sig som globetrotter, finder indimellem frem til en del mindre seværdigheder, som andre muligvis ville overse. Bogen er tænktsom inspiration for turisten. Kort over ruten. Egne fotos, men desværre ikke de hyggelige små tegninger, som Mielche ellers er kendt for. Intet register