Lektørudtalelse

Forfatter: Kirsten Larsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Forfatteren er kendt for en lang række gode letlæsningsbøger. Her er en ny serie, som beskæftiger sig med vanddyr såsom tudsen, iglen, myggen og døgnfluen. Flere hefter er undervejs. I dennelille bog skildres vandedderkoppens liv, forplantning, levevis og adfærd. Sidst i heftet er der lidt dokumentarstof og et par sider om at holde vandedderkopper. Teksten er kort og er på tre, fireeller fem linjer, og resten af siden dækkes af sort/ hvide stregtegninger. Flere steder strækker illustrationen sig over to sider. Forfatteren ejer evnen til med et lille antal ord at skabe ensammenhængende og indholdsrig handling. I heftet her er teksten også forståelig nok, men illustrationerne er temmelig grove, med ringe tiltrækningskraft og de tydeliggør ikke den korte tekst helttilfredsstillende. Heftet kan læses fra ca. 8 år, men forklaring af en voksen vil være en hjælp for forståelsen. For lidt større børn findes et afsnit om emnet i Rovdyr i dammen af J. MøllerChristensen og så naturligvisPolitikens opslagsbog om sø og å. Nydeligt farveomslag