Lektørudtalelse

»Slottet« er en lejekaserne i Middelborg (Middelfart/Fredericia), »yngelen« beboernes børn i alle aldre, tiden 1947-55. Det er krigsbørn, vokset op under dyrtid og rationering, alle er frasmåkårshjem, men opvæksten alligevel uhyre forskellig. Arbejdsløshed, drikfældighed eller religiøs fanatisme hersker hos nogle, hos andre er der vilje til at klare sig, en bevidst samfundsholdningog varme og menneskelighed overfor familie og venner. Blandt de sidste vokser Helge op, med 2 ældre, aktive og idérige brødre, og forældrene, den bomstærke havnearbejder Vagn og Aase, der er fastcentrum i venneskredsen, blandt hvilke man genkender flere fra JMP's tidl. noveller. Også her er der eminente små biperson-portrætter: den illusionsløse lærer med hjælpeklassen, den overordnedeJehova Vidnetjener. Forf.s skildring af Helges tanker og lege, inspireret af omfattende læsning, er sikker og præcis (på højde m. Rifbjergs bedste udviklingsromaner). Sprogbehandlingen er rammende,alvorlig og fuld afhumor, meningsfuld og stemningsskabende. Indtil nu Max Pedersens bedste bog -varm og helstøbt med en optimistisk tro på værdien af menneskeligt fællesskab