Lektørudtalelse

Med Skoven kommer så afslutningen på trilogien om romeren Titus Parridius Gratus' liv. Efter at have flakket om i 12 år, en periode af hans liv vi ikke har kendskab til, kommer han til etlille kongerige i Gallien, og bliver der kongens juridiske rådgiver. Han og dronningen indleder et forhold, der varer flere år, men han må tilsidst flygte. Han kommer i selskab med en biskop, ogsammen med ham drager han mod syd, mod havet. Biskoppen skal til Rom, og undervejs vil han overnatte i et kloster. Gratus beslutter sig til at blive i klosteret, og hans stadige 'rejse' får nu enmere åndelig karakter. Da han har været der i nogle år, bliver han opfordret til at påtage sig hvervet som abbed i et kloster, der skal grundlægges i nærheden af hans hjemegn. På denne måde sluttesringen, og historien ender med en beskrivelse af, hvordan han varetager sit arbejde til alles, både de verdslige og de åndelige fyrsters tilfredshed. Sammen med historien om Gratus væves indblik iden romerske kirkesudvikling, overgangen fra oldtid til middelalder, forskellene mellem romerretten og naturretten, og på den måde bliver romanen også et forbløffende historisk værk