Lektørudtalelse

Forfatter: Niels Andersen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Barfax er en trøstesløs engelsk industriby, der er præget af arbejdsløshed og social elendighed. Det eneste man kan være stolt af, er byens fodboldhold, der spiller i 3. division. Brian fraarbejderhjemmet er egentlig en blød fyr, og han vil på den ene side gerne anerkendes som en hård gut af de lokale hooligans, på den anden side trækker middelklassepigen Debbie i ham, og detafstedkommer nogle forudsigelige forviklinger, der tilmed kompliceres af, at to unge piger er fundet myrdet. Da Debbie er ved at blive det tredje offer, afsløres den pæne overklassedreng sommorderen, og Debbie reddes i sidste øjeblik netop af byens værste hooligans. Det er ikke nogen dårlig bog, velskrevet uden at være et mesterværk, person- og miljøskildringen er troværdig ogengageret, og slutningen, hvor man sideløbende følger Barfax Towns kamp mod nedrykning og Debbies kamp mod morderen, er spændende. Det er mig bekendt den første bog, der foregår blandt hooligans.Men om det kan opveje, at det også er enforudsigelig bog, som man føler at have læst adskillige gange før, er noget det enkelte bibliotek ud fra de p.t. herskende bogvalgsstrømninger må afgøre.Omslagsill. er træffende for historien. Kan læses fra 13-14 år