Lektørudtalelse

Titlen stammer fra et digt af Karl Vennberg om døden og kan fejlagtigt give indtryk af, at man her står med en let og sjov bog. Forfatteren har villet vise, hvordan en 19 års pige reagerer, da hun får at vide, at hun kun har kort tid tilbage at leve i. Forvirret og desperat flygter Annika ud til familiens sommerhus, og prøver her i løbet af nogle dage at få hold på sine følelser og tanker. I det nye perspektiv genoplever hun episoder fra det sidste års tid. Der er mange gode iagttagelser af, hvor let en ung pige påvirkes, og hvordan hun lader sig stoppe med meninger uden at tænke selv. Af og til balancerer bogen på grænsen til det sentimentale, men jeg tror, at der især blandt unge piger er mange, der tumler med samme tanker, og som ikke går af vejen for en bog med et alvorligt emne