Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Med udgangspunkt i Ralph Naders bog: Unsafe at any speed gør formanden for Rådet for større færdselssikkerhed op med de problemer motoriseringen stiller mennesket over for. Nader har med sin bog peget på i hvor ringe grad bilfabrikkerne i dag konstruerer biler, der opfylder blot minimale krav til sikkerhed. Bergsøe finder det påkrævet, at myndighederne ved indregistrering af nye motorkøretøjer stiller strengere krav end hidtil. Desuden beskæftiger han sig med en lang række muligheder for at forbedre trafiksikkerheden. Bedre veje, stålautoværn, dygtigere kørelærere, fartbegrænsning, spritbilister, mere effektivitet i færdselspolitiets arbejde, bedre og mere ensartet behandling af det undersøgelsesmateriale, der foreligger ved trafikulykker, ændringer i lovgivningen på færdselsområdet - blot for at nævne nogle enkelte. Bogen er skrevet med et dybt engagement i emnet, standpunkterne er sat skarpt op, og der er både ros og ris til dem, der efter forfatterens mening har et ansvar forat de tragiske ulykker på landevejene forebygges. En stramning af stoffet i bogen var ønskelig, men trods mindre væsentlige detaljer, som burde være udskudt, er det en bog for alle bag et bilrat