Lektørudtalelse

Forfatter: Per Gammelgaard

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Digterne far noget fra hånden i disse år. Ikke blot de yngste - f. eks. Dan Tureli og hans drabanter - men også ældre folk, som ikke nødvendigvis har nogen hast, udviser imposant produktivitet. Én af dem, J. G. B., udgiver allerede nu sin anden digtsamling i år, og det er ret fantastisk, som produktivitet og kvalitet i dette tilfælde går op i den såkaldt højere enhed. Først på året fik vi Almanak, en slags kalenderblade med årstidsrytmerne som underlag for en række registreringer af omskiftelighed, bevægelse. Ophold ligger på linje med Almanak, men fremtræder som en langt mere omfangsrig samling. Utrætteligt indskrives ud fra skiftende konkrete ophold eller positioner det synlige og hørlige i disse digte. Ofte bevæger de sig så ind mod det forskelsløse - stilheden, udslettelsen, men også indsigten. Der kræves fuld opmærksomhed her, men opholdet er jo også læserens: at opholde sig ved, at dvæle. Og egentlig er digtene tæt på hverdagens talesprog, som i hvert fald også erlæserens: "Mellem pælene / februarsolens glans / i de visne sivskove / Det døde livs / gule ulmen / En varighed / mens skibet oven over / vender sin side hvid / derude / og toner bort i det isblå rum / Farvel!"