Lektørudtalelse
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
I serien Verdens Lande kommer her en ny bog om Grønland, men den føles ikke overflødig. I Pavia følger vi 3 generationers udvikling fra fangersamfundet via småfiskeriet til bysamfundet. Hovedformålet har været, primært at give os »en dybere forståelse for Grønlands problemer under den store omvæltning især som de opleves af grønlænderne selv«. Bogen undgår ikke et vist præg af historiebog: den behandler problemet kronologisk; der er i fremlæggelsen forsøgt et redeligt forhold til både grøndi. og danske synspunkter - og den fremlægger problemerne, men tager ikke stilling. Herved adskiller Pavia sig fra et skønlitterært budskab som f.eks. Natten er nådig; men trods sin mangel på dramatiske klimaks er det lykkedes at skabe en stemning af usikkerhed, tvivl og splittelse, som bliver stående, når bogen er læst. Den har en god, pædagogisk opbygning, og der er sober journalistik - om end i et ret højt sprogleje. I vore ældste klasser er Grønland ofte emne, og der må den grønl. kultursudvikling være vigtigere end fangerens udstyr. Derfor er Pavia et glimrende supplement til den mere fagligt prægede litteratur om Grønland. 7.-10. årgang