Lektørudtalelse

Forfatter: Jørgen Kanding

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Lærer H. E. Sørensen (33) viser sig nu igen på bogmarkedet, denne gang med rejsebogen For Gud og Spanien. Bogen indledes med en tyrefægtning i Pamplona og slutter med en anden tyrefægtning med El Cordobés i La Linea. Iøvrigt domineres bogen alt for meget af historiske beskrivelser: på bedste pædagogiske maner giver synet af Columbusmonumentet i Huelva anledning til en beskrivelse af opdagelsesrejserne og Escorial til en større gennemgang af Karl V's og Filip II's Spanien. Et besøg på Prado-museet foranlediger naturligvis en længere gennemgang af spansk malerkunst osv. Bedst er beskrivelsen af borgen Alcazar ved Toledo og oberst Moscardos forsvarskamp i 1936. Der er enkelte gode situationsbeskrivelser, fx af tyrefægtningen i Pamplona, men stort set er bogen en trykt scrap-bogstekst med indlagte historiske Nagelcitater omskrevet til dansk, samt halvdårlige amatørfotos. Bogen er anvendelig, men langtfra nødvendig