Lektørudtalelse
Forfatter:
Hanne Waldau
Indscannet version af gammel lektørudtalelse
Tredie bog i serien om Aurora. I denne lærer far at køre bil, delvis bistået af Aurora; familien drager på ferie til et pensionat, hvilket viser sig at være mere anstrengende end hjemmeliv, bl. a. på grund af Sokrates (Auroras lillebror), som ikke har den rette forståelse for ældre pensionatbeboeres søvnbehov. Levende og indforstået skildring af en familie med lidt anderledes dagligdagsmønster; mange hyggelige og morsomme episoder (bl. a. situationen, hvor mor pludselig optræder i rollen som den erfarne bilist i forhold til sin mand der er meget begynder). Anbefales varmt