Lektørudtalelse
I serien Troens Helte en lille beretning om David Livingstone, der var forrige århundredes største missionær og opdagelsesrejsende i Afrika. Bogen fortæller om Livingstones anstrengelser og ihærdige indsats for at nå sit mål som læge og missionær. Den fortæller om hans ophold og rejser i Afrika, hans skuffelser og spekulationer om sin indsats, og hvad Gud vil med ham, men især om hans sidste rejse, hvor Henry Morton Stanley finder ham i sin søgen efter Nilens udspring. Visse steder i bogen er noteret fakta om Livingstones liv, familie, tidligere rejser, tropesygdomme etc. I disse afsnit findes der bl.a. gamle fotos/illustrationer, medens den øvrige del er illustreret af Giuseppe Rava. Hans illustrationer virker noget kulørte og stereotype. Bogen er forholdsvis let at læse. Den kan kun bruges som en førstehånds indledning til emnet David Livingstone, idet den ikke rummer så mange fakta, og fortællestilen virker noget sludrende