Lektørudtalelse

Forfatter: Jytte Kjær Schou

Bogen giver en velformuleret, sammenhængende analyse af det italienske samfund og dets store problemer med mange historiske forklaringer. Bogen er en glimrende samtidshistorisk introduktion, der ikke er specielt henvendt til børn, men som kan læses af interesserede store børn fra ca. 13 år. Teksten suppleres af flere sort-hvide fotos. Bogen beskriver de store forskelle mellem nord og syd, den unge skrøbelige stats historie, efterkrigstidens økonomiske mirakel og masseforbrug, den forsømte velfærd, indvandrerproblematikken, de unges tilværelse, kvindernes situation, terrorismen, mafiaen og bekæmpelsen af den og Italiens nuværende brogede, politiske situation. Peter Bejders Italien - et samfund i forandring? fra 1993 er knap så historisk orienteret og har mere med om dagliglivet