Lektørudtalelse
Teaterstykke der kan spilles for en blandet gruppe af børn i alle aldre og voksne. Stykket bliver nok bedst, hvis det spilles af unge eller voksne. To fine damer skal over til en ø bevæbnet med skattekort. Her skal de hente guld og perler. De møder fire fæle sørøvere, som tilbyder at sejle dem over. Resultatet af skattejagten bliver et noget andet, end de alle havde tænkt sig. Et morsomt stykke fyldt med musik og sange. Det skal spilles af otte personer, og det varer ca. 45 minutter. Ledsagemusikken kan både være indspillet på forhånd eller det kan være en del af stykket. Der er også foreslået brugt allerede kendt og indspillet musik til nogle af scenerne. Regibemærkningerne er så omfattende, at stykket ifølge forfatteren også kan bruges til oplæsning for mindre børn. Men til det fungerer det ikke så godt, som hvis det bliver spillet og sunget i et ordentligt tempo. Bagest noder og becifringer til stykkets fem sange