Lektørudtalelse

Forfatter: Kent Skov

Et charmerende, men ikke uomgængeligt bidrag til den righoldige litteratur om Italien. Vejen til Napoli er en causerende og stemningssmættet reportagebog set fra journalistisk øjenhøjde, der består af 40 varierede afsnit i artikelform. Dette emnemæssige tværsnit og geografiske længdesnit fra nord skråt mod syd gennem 11 italienske regioner giver et skarpt, veloplagt og underholdende indblik i den mangfoldighed af det sammensatte samfund, som man skiftevis elsker og ryster på hovedet af. Forfatteren er journalistuddannet og arbejder nu som korrespondent i Italien for Berlingske Tidende. Morten Beiter har opholdt sig i landet siden 1993 og skrevet til forskellige dagblade og har i den forbindelse gennemtrawlet landet i bil. Bogens opbygning gør den velegnet til inspirations- og pluklæsning, men mindre egnet som traditionel guide - hvad der da heller ikke er dens formål. Vejen til Napoli er illustreret med s/h stregtegninger og vignetter af Berlingske-tegneren Jens Hage i en lidt ganmmeldags stil med et omslag, der ikke helt matcher indholdets